Her kan du komme direkte til det område du gerne vil vide mere om.
Sådan laver du en god leverandørevaluering
En stærk leverandør er guld værd – men hvordan sikrer du, at dine samarbejdspartnere faktisk lever op til dine forventninger? En grundig leverandørevaluering hjælper dig med at få overblik, træffe de rigtige beslutninger og optimere dine indkøb. Her får du en enkel guide til, hvordan du gør det – uden unødvendigt bureaukrati.
Hvad skal du måle på?
Før du kan vurdere dine leverandører, skal du finde ud af, hvad der er vigtigst for din virksomhed. Her er nogle centrale parametre.
- Kvalitet – Holder leverancerne den standard, I forventer?
- Prisniveau – Er prisen konkurrencedygtig i forhold til markedet?
- Levering – Kommer varerne eller tjenesterne til tiden?
- Fleksibilitet – Kan leverandøren håndtere ændringer og akutte behov?
- Kommunikation – Er de til at få fat i, og forstår de jeres behov?
Lav en liste over de kriterier, der betyder mest for jer – og vægt dem, hvis nogle er vigtigere end andre.
Saml data – og ikke kun fra regnearket
Tal er vigtige, men en god leverandørevaluering handler ikke kun om Excel-ark og performance-rapporter. Spørg de medarbejdere, der har direkte kontakt med leverandøren. Oplever de samarbejdet som smidigt? Er der ofte misforståelser? Brug også konkrete data fra jeres systemer.
- Hvor ofte opstår der fejl i leverancerne?
- Hvor hurtigt reagerer leverandøren, hvis der er problemer?
- Hvor mange gange har I måttet rykke for en ordre?
Brug en evalueringstabel – det behøver ikke være kompliceret

En simpel scoretabel kan give et klart overblik. Giv leverandøren en karakter fra 1 til 5 på hvert parameter. Hvis du vil være ekstra grundig, kan du tilføje vægtning – hvis fx leveringstid er vigtigere end pris, kan du give det en større betydning i den samlede vurdering.
Har du mange leverandører?
Så lav en samlet oversigt, hvor de står side om side – så får du et hurtigt overblik over, hvem der performer bedst.
Er du i tvivl om hvordan du arbejder med en evalueringstabel?
Vi har tidligere lavet en artikel hvor vi er gået y dybden med evalueringstabeller. Den kan du læse lige her: Hvad er en leverandør-evalueringstabel?
Analyser – hvem er stærke, og hvor halter det?
Når du har samlet din vurdering, kan du se, hvor dine leverandører excellerer – og hvor der er plads til forbedring. Måske har du en pålidelig leverandør, der scorer topkarakter i levering, men halter lidt på fleksibilitet? Eller en billig leverandør, der ofte laver fejl? Brug resultaterne til at:
- Forhandle bedre vilkår
- Prioritere, hvilke leverandører I skal styrke samarbejdet med
- Tage en snak med leverandører, der ikke performer optimalt
Giv feedback – en god evaluering gavner begge parter
Giv feedback – en god evaluering gavner begge parter En leverandørevaluering er ikke en “dumpe eller bestå”-øvelse. Hvis en leverandør halter, så tag en åben dialog – ofte kan en simpel justering i samarbejdet gøre en stor forskel.
Ros også de gode leverandører
Et stærkt samarbejde bygger på gensidig forståelse – og det skader aldrig at styrke relationen til dem, der gør det godt.
Gør det til en fast rutine
Leverandørevalueringer bør ikke være noget, du kun laver én gang hvert tredje år, når noget går galt. Lav dem regelmæssigt – fx årligt eller halvårligt – så du altid har et opdateret billede af dine samarbejdspartnere.
Vil du dykke dybere ned i emnet?
Tjek vores guides om Category Management og Indkøbsanalyser for at få endnu flere værktøjer til at optimere din virksomheds indkøb.
Klar til at komme i gang?
En god leverandørevaluering giver dig bedre overblik, stærkere samarbejder og en mere effektiv indkøbsstrategi. Så tag et kig på dine leverandører – hvem er stjernen, og hvem skal have en kærlig opsang?