IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.
Vores ambition er at skabe og dele viden som er dyb og fører til banebrydende informationsteknologi og tjenester til gavn for menneskeheden.
Universitetet arbejder tæt sammen med erhvervslivet, den offentlige sektor og internationale forskere og er kendetegnet ved en stærk iværksætterånd blandt studerende såvel som forskere.